丹麦语安徒生童话之织补针9

»Jeg er ingen fyr, jeg er en frøken!« sagde stoppenålen, men ingen
hørte det; lakken var gået af den og sort var den blevet, men sort gør
tyndere, og så troede den, at den var endnu finere, end før.
»Der kommer en æggeskal sejlende!« sagde drengene, og så stak de
stoppenålen fast i skallen.
»Hvide vægge og selv sort!« sagde stoppenålen. »Det klæder! Så
kan man dog se mig! - Bare jeg ikke bliver søsyg, for så knækker jeg
mig!« Men den blev ikke søsyg og den knak sig ikke.
»Det er godt mod søsyge at have stålmave og så altid huske på, at
man er lidt mere end et menneske! Nu er mit gået over! Jo finere man
er, desmere kan man holde ud.«
»Krask!« sagde æggeskallen, der gik et vognmandslæs over den.
»Hu, hvor det klemmer!« sagde stoppenålen. »Nu bliver jeg dog sø-
syg! Jeg knækker! Jeg knækker!« Men den knak ikke, skønt der gik et
vognmandslæs over, den lå på langs - og der kan den blive liggende!