»Hvem skal inviteres?« spurgte natravnen.
»Ja, til det store bal kan alverden komme, selv mennesker, når de
bare kan tale i søvne eller gøre sådan en lille smule af hvad der falder
i vor art. Men til det første gilde skal der være strengt udvalg, vi vil kun
have de allerfornemste. Jeg har stridt med elverkongen, thi jeg holder
for, vi kunne ikke engang have spøgelser med. Havmanden og hans
døtre må først inviteres, de holder vel ikke meget af at komme på det
tørre, men de skal nok hver få en våd sten at sidde på eller noget bedre,
og så tænker jeg nok de ikke siger af denne gang. Alle gamle trolde af
første klasse med hale, åmanden og nisserne må vi have, og så tænker
jeg at vi kan ikke forbigå gravsoen, helhesten og kirkegrimen; de hører
jo rigtignok med til gejstligheden, som ikke er af vore folk, men det er
nu deres embede, de er os nær i familie og de gør stadigen visitter!« -
»Bra!« sagde natravnen og fløj af sted for at invitere.