Lige i det samme skiltes Elverhøj ad, og en gammel elverpige, rygløs
var hun, men ellers meget anstændigt klædt på, kom trippende ud,
det var den gamle elverkonges husholderske, hun var langt ude af
familien, og havde ravhjerte på panden. Benene gik så flinke på hende!
Trip, trip! Hille den, hvor hun kunne trippe og det lige ned i mosen
til natravnen.
»De bliver inviteret til Elverhøj, og det i nat!« sagde hun. »Men
vil De ikke først gøre os en stor tjeneste og tage Dem af indbydel-
serne! Gavn må De gøre, da De ikke selv holder hus! Vi får nogle
højfornemme fremmede, troldfolk der har noget at sige, og derfor vil
den gamle elverkonge vise sig!«