丹麦语安徒生童话之妖山2

»Ja, jeg har talt med en regnorm af mit bekendtskab,« sagde det
tredje firben. »Regnormen kom lige op af højen hvor den, nætter og
dage, havde rodet i jorden; den havde hørt en hel del, se kan den jo
ikke, det elendige dyr, men føle sig for og høre efter, det forstår den. De
venter fremmede i Elverhøj, fornemme fremmede, men hvem, ville
regnormen ikke sige, eller han vidste det nok ikke. Alle lygtemændene
er sagt til for at gøre fakkeltog som man kalder det, og sølv og guld,
hvoraf der er nok i højen, bliver poleret og stillet ud i måneskin!«
»Hvem kan dog de fremmede være!« sagde alle firbenene. »Hvad
mon der er på færde? Hør, hvor det summer! Hør hvor det brummer!«