Der løb så vims nogle firben i sprækkerne på et gammelt træ; de
kunne godt forstå hinanden, for de talte firbenesproget.
»Nej, hvor det rumler og brumler i den gamle elverhøj!« sagde det
ene firben. »Jeg har, for det spektakel, nu ikke i to nætter lukket mine
øjne, jeg kunne lige så godt ligge og have tandpine, for så sover jeg
heller ikke!«
»Der er noget på færde derinde!« sagde det andet firben. »Højen
lader de stå på fire røde pæle lige til hanegal, der bliver ordentlig
luftet ud og elverpigerne har lært nye danse, som der trampes i. Der
er noget på færde!«