丹麦语安徒生童话之钟声11

Deroppe slukkedes de røde farver,
idet solen forsvandt, men millioner stjerner tændtes, millioner dia-
mantlamper skinnede da, og kongesønnen bredte sine arme ud mod
himlen, mod havet og skoven, - og i det samme, fra den højre side-
gang, kom med de korte ærmer og med træsko den fattige konfir-
mand; han var kommet der lige så tidlig, kommet der ad sin vej, og
de løb hinanden i møde og holdt hinanden i hænderne i naturens og
poesiens store kirke, og over dem klang den usynlige, hellige klokke,
salige ånder svævede i dans om den til et jublende halleluja!