»Gutter!« sagde den gamle. »Hul går indad. Høj går opad! Har I
ikke øjne i hovedet!«
Det eneste der undrede dem hernede, sagde de, var at de således
uden videre kunne forstå sproget!
»Skab jer nu ikke!« sagde den gamle. »Man skulle tro at I var ikke
rigtig gennembagte!«
Og så gik de ind i Elverhøj, hvor der rigtignok var fint selskab, og
det i en hast, man skulle tro at de var blæst sammen, og nydelig og net
var der indrettet for enhver. Havfolkene sad til bords i store vandkar,
de sagde, det var ligesom om de var hjemme. Alle holdt de bordskik
uden de to små norske trolde, de lagde benene op på bordet, men de
troede nu at alting klædte dem!