丹麦语安徒生童话之妖山12

»Det skal du få at vide!« sagde elverkongen og så kaldte han den
yngste af sine døtre frem; hun var så spinkel og klar, som måneskin,
hun var den fineste af alle søstrene; hun tog en hvid pind i munden,
og så var hun rent borte, det var hendes kunst.
Men troldgubben sagde, at den kunst kunne han ikke lide hos sin
kone og han troede heller ikke, at hans drenge holdt af den.
Den anden kunne gå ved siden af sig selv ligesom om hun havde
skygge, og det har nu troldfolk ikke.
Den tredje var af en ganske anden slags, hun havde lært i mose-
konens bryggerhus, og det var hende som forstod at spække elie-
trunter med sankthansorme.