丹麦语安徒生童话之牧羊女和扫烟囱的人1

Har du nogensinde set et rigtigt gammelt træskab, ganske sort af
alderdom og skåret ud med snirkler og løvværk? Just sådant et stod der
i en dagligstue, der var arvet fra oldemoder, og udskåret med roser og
tulipaner fra øverst til nederst; der var de underligste snirkler og mel-
lem dem stak små hjorte hovedet frem med mange takker, men midt
på skabet stod snittet en hel mand, han var rigtignok grinagtig at se på,
og grine gjorde han, man kunne ikke kalde det at le, han havde gede-
bukkeben, små horn i panden og et langt skæg. Børnene i stuen kaldte
ham altid gedebukkebens-overogundergeneralkrigskommanderser-
genten, for det var et svært navn at sige, og der er ikke mange der får
den titel; men at lade ham skære ud, det var også noget.