丹麦语安徒生童话之牧羊女和扫烟囱的人2

Dog nu var
han der jo! Altid så han hen til bordet under spejlet, for der stod en
yndig lille hyrdinde af porcelæn; skoene var forgyldte, kjolen nydeligt
hæftet op med en rød rose, og så havde hun guldhat og hyrdestav; hun
var dejlig! Tæt ved hende stod en lille skorstensfejer, så sort som et
kul, men i øvrigt også af porcelæn; han var lige så ren og pæn som
nogen anden; at han var skorstensfejer, det var jo bare noget han
forestillede; porcelænsmageren kunne lige så godt have gjort en prins
af ham, for det var ét!
Der stod han med sin stige så nydeligt, og med et ansigt så hvidt og
rødt som en pige, og det var egentlig en fejl, for lidt sort kunne han
gerne have været.