Han stod ganske nær ved hyrdinden; de var begge to
stillet hvor de stod, og da de nu var stillet, så havde de forlovet sig; de
passede jo for hinanden, de var unge folk, de var af samme porcelæn og
begge lige skrøbelige.
Tæt ved dem stod der nok en dukke, der var tre gange større, det
var en gammel kineser, som kunne nikke; han var også af porcelæn og
sagde, at han var bedstefader til den lille hyrdinde; men det kunne han
nok ikke bevise; han påstod, at han havde magt over hende, og derfor
havde han nikket til gedebukkebens-overogundergeneralkrigskom-
mandersergenten, der friede til den lille hyrdinde.