丹麦语安徒生童话之牧羊女和扫烟囱的人9

»Det har jeg!« sagde hun.
Og skorstensfejeren så ganske stift på hende og så sagde han: »Min
vej går gennem skorstenen! Har du virkelig mod til at krybe med mig
gennem kakkelovnen både gennem tromlen og røret? Så kommer vi
ud i skorstenen, og der forstår jeg at bruge mig! Vi stiger så højt, at de
ikke kan nå os, og øverst oppe er der et hul ud til den vide verden!«
Og han førte hende til kakkelovnsdøren.
»Det ser sort ud!« sagde hun, men hun gik dog med ham, både
gennem tromlen og gennem røret, hvor der var den bælgmørke nat.
»Nu er vi i skorstenen!« sagde han. »Og se! Se! ovenover skinner
den dejligste stjerne!«