丹麦语安徒生童话之牧羊女和扫烟囱的人14

Og klinket blev han; familien lod ham lime i ryggen, han fik en god
klinke i halsen, han var så god som ny, men nikke kunne han ikke.
»De er nok blevet hovmodig, siden De har været slået i stykker!«
sagde gedebukkebens-overogundergeneralkrigskommandersergenten.
»Jeg synes dog ikke, at det er noget at være så forfærdelig af! Skal jeg
have hende eller skal jeg ikke have hende?«
Og skorstensfejeren og den lille hyrdinde så så rørende på den
gamle kineser; de var så bange, han skulle nikke, men han kunne ikke
og det var ham ubehageligt at fortælle til en fremmed, at han havde
bestandig en klinke i nakken, og så blev de porcelænsfolk sammen og
de velsignede bedstefaders klinke og holdt af hinanden til de gik i
stykker.