Der er i Danmark et gammelt slot, som hedder Kronborg, det ligger
lige ud til Øresund, hvor de store skibe hver dag sejler forbi i hund-
redvis, både engelske, russiske og prøjsiske; og de hilser med kano-
ner for det gamle slot: »Bum!« Og slottet svarer igen med kanoner:
»Bum!« For således siger kanonerne »God dag!« »Mange tak!« -
Om vinteren sejler der ingen skibe, så ligger alt med is lige over til
det svenske land, men det er ordentlig ligesom en hel landevej, der
vajer det danske flag og det svenske flag, og danske og svenske folk
sige hinanden: »God dag,« »Mange tak!« Men ikke med kanoner,
nej med venligt håndtag, og den ene henter hvedebrød og kringler
hos den anden, for fremmed mad smager bedst. Men pragten i det
hele er dog det gamle Kronborg, og under det er det, at Holger
Danske sidder i den dybe, mørke kælder, hvor ingen kommer, han er
klædt i jern og stål og støtter sit hoved på de stærke arme; hans lange
skæg hænger ud over marmorbordet, hvori det er vokset fast, han
sover og drømmer, men i drømme ser han alt hvad der sker heroppe
i Danmark.