丹麦语安徒生童话之丹麦人荷尔格9

Og det kastede sin store skygge helt op ad væggen, selv noget hen
ad loftet, det så ud, som var det den virkelige Holger Danske selv, som
stod der bagved, for skyggen rørte sig, men det kunne da også være
fordi flammen i lyset ikke brændte stadig. Og sønnekonen kyssede den
gamle bedstefader og førte ham hen i den store lænestol foran bordet,
og hun og hendes mand, som jo var den gamle bedstefaders søn, og
fader til den lille dreng der lå i sengen, sad og spiste deres aftensmad,
og den gamle bedstefader talte om de danske løver og de danske hjer-
ter, om styrken og mildheden, og ganske tydeligt forklarede han, at
der var endnu en styrke foruden den der lå i sværdet, og han pegede på
hylden hvor der lå gamle bøger, hvor alle Holbergs komedier lå, de
som så tit var læst, for de var så morsomme, man syntes ordentlig at
kende alle de personer deri fra gamle dage.