»Nej det har du nok ikke!« sagde den gamle bedstefader. »Men jeg
har set det, og jeg har stræbt at snitte det i træ, således som jeg husker
det. Den gang var det, da englænderne lå på reden, den danske anden
april, da vi viste, vi var gamle danske! På »Danmark« hvor jeg stod i
Steen Billes eskadre, havde jeg en mand ved min side; det var, som
kuglerne var bange for ham! Lystig sang han gamle viser og skød og
stred, som var han mere end et menneske. Jeg husker hans ansigt
endnu; men hvorfra han kom, hvorhen han gik, ved ikke jeg, ved
ingen. Jeg har tit tænkt, det var nok gamle Holger Danske selv, der var
svømmet ned fra Kronborg og hjalp os i farens stund; det var nu min
tanke og der står hans billede!«