丹麦语安徒生童话之邻居们4

»Er det ællingebørn, som svømmer der?« spurgte spurveungerne,
da de så andefjerene drive på vandet.
»Gør fornuftige spørgsmål, når I spørger!« sagde moderen. »Ser I
ikke, at det er fjer, levende kjoletøj, som jeg har det og I får det, men
vort er finere! Gid vi ellers havde dem heroppe i reden, for de varmer.
Jeg gad vide, hvad det var, som forskrækkede ænderne! Der må have
været noget i vandet, for mig var det vist ikke! Skønt jeg sagde rigtig-
nok noget stærkt »pip« til jer! De tykhovede roser burde vide det, men
de ved ingen ting, de ser kun på sig selv og dufter. Jeg er inderlig ked
af de naboer!«