Og duerne gik rundt om hverandre, brystede sig og havde indven-
dig mening.
»Ser du brysteduen!« sagde den ene til den anden. »Og ser du
hende, hvor hun sluger ærter? Hun får for mange! Hun får de bedste!
Kurr kurr! Ser du hvor hun bliver skaldet i kammen! Ser du det søde,
det arrige dyr! Knurre, knurre!« Og så skinnede på dem alle sammen
øjnene røde af arrighed. »Stå i gruppe, stå i gruppe! Små grå! Små grå!
Knurre, knurre, kurre!« gik det i et væk og således går det endnu om
tusinde år.
Gråspurvene spiste godt, og de hørte godt, ja de stillede sig endogså
op, men det klædte ikke; mætte var de; så gik de fra duerne og sagde
indbyrdes deres mening om dem, hoppede så ind under havestakittet,
og da døren der til havestuen stod åben, hoppede den ene op på dør-
trinet, han var overmæt og derfor modig: »Pip!« sagde han.