»Hvad er det for små grå, der løber mellem os?« spurgte en gammel
due, som havde rødt og grønt igennem øjnene. »Små grå! Små grå!«
sagde hun.
»Det er spurve! Skikkelige dyr! Vi har altid haft ord for at være
fromme, og så får vi lade dem pille op! - De taler ikke med og skraber
så net med benet!«
Ja de skrabede, tre gange skrabede de med det venstre ben, men de
sagde også pip og så kendte de hverandre, det var tre spurve fra det
nedbrændte hus.
»Her er overmåde godt at æde!« sagde spurvene.