丹麦语安徒生童话之身影7

Og det ærgrede ham, men ikke så meget fordi at skyggen var borte,
men fordi han vidste, at der var en historie til om en mand uden
skygge, den kendte jo alle folk hjemme i de kolde lande, og kom nu
den lærde mand der og fortalte sin, så ville de sige, at han gik og
lignede efter, og det behøvede han ikke. Han ville derfor slet ikke tale
derom, og det var fornuftigt tænkt.
Om aftenen gik han ud på sin altan igen, lyset havde han meget
rigtig sat bag ved sig, for han vidste, at skyggen vil altid have sin herre
til skærm, men han kunne ikke lokke den; han gjorde sig lille, han
gjorde sig stor, men der var ingen skygge, der kom ingen; han sagde:
Hm! Hm! Men det hjalp ikke.