丹麦语安徒生童话之身影10

»Nej, jeg kan ikke komme til mig selv!« sagde den lærde mand.
»Hvad er dog alt det!«
»Ja, noget almindeligt er det ikke!« sagde skyggen. »Men De selv
hører jo heller ikke til det almindelige, og jeg, det ved De nok, har fra
barnsben trådt i Deres fodspor. Så snart De fandt, jeg var moden til at
gå alene ud i verden, gik jeg min egen vej; jeg er i de allerbrillanteste
omstændigheder, men der kom en slags længsel over mig efter engang
at se Dem før De dør, De skal jo dø! Jeg ville også gerne se disse lande,
for man holder dog altid af fædrelandet. Jeg ved De har fået en anden
skygge igen, har jeg noget at betale til den eller Dem? De vil bare være
så god at sige det.«