Det er i
grunden en nedrig verden! Jeg ville ikke være menneske, dersom det
nu engang var antaget, at det var noget at være det! Jeg så det alleru-
tænkeligste hos konerne, hos mændene, hos forældre og hos de søde,
mageløse børn; - jeg så,« sagde skyggen. »Hvad ingen mennesker
måtte vide, men hvad de alle sammen så gerne ville vide, ondt hos
naboen. - Havde jeg skrevet en avis, den var blevet læst! Men jeg skrev
lige til personen selv, og der blev en forfærdelse i alle byer hvor jeg
kom. De blev så bange for mig! Og de holdt så overordentlig af mig.
Professorerne gjorde mig til professor, skrædderne gav mig nye klæ-
der, jeg er godt forsynet; møntmesteren slog mønt for mig, og ko-
nerne sagde, jeg var så køn! - Og så blev jeg den mand jeg er!