- Moden
kom jeg ud, men De var ikke længere i de varme lande; jeg skammede
mig som menneske ved at gå som jeg gik, jeg trængte til støvler, til
klæder, til hele denne menneskefernis, som gør et menneske kende-
ligt. -Jeg tog vej, ja, Dem siger jeg det, De sætter det jo ikke i nogen
bog, jeg tog vej til kagekonens skørt, under det skjulte jeg mig; konen
tænkte ikke på hvor meget hun gemte; først om aftenen gik jeg ud; jeg
løb om i måneskinnet på gaden; jeg gjorde mig lang op ad muren, det
kildrer så dejligt i ryggen! Jeg løb op og jeg løb ned, kiggede ind ad de
højeste vinduer, ind i salen og på taget, jeg kiggede hvor ingen kunne
kigge og jeg så hvad ingen andre så, hvad ingen skulle se!