丹麦语安徒生童话之身影17

»Men hvad så De? Gik gennem de store sale alle oldtidens guder?
Kæmpede der de gamle helte? Legede søde børn og fortalte deres
drømme?«
»Jeg siger Dem, jeg var der og De begriber, jeg så alting, hvad der
var at se! Var De kommet derover, var De ikke blevet til menneske,
men det blev jeg! Og tillige lærte jeg at kende min inderste natur, mit
medfødte, det familieskab jeg havde med poesien. Ja den gang jeg var
hos Dem, tænkte jeg ikke over det, men altid, De ved det, når sol gik
op og sol gik ned, blev jeg så underlig stor; i måneskin var jeg næsten
ved at være tydeligere end De selv; jeg forstod ikke den gang min
natur, i forgemakket gik det op for mig! Jeg blev menneske!