丹麦语安徒生童话之身影16

»Om forladelse!« sagde den lærde mand. »Det er gammel vane,
som sidder fast! - De har fuldkommen ret! Og jeg skal huske det! Men
nu fortæller De mig alt hvad De så!« »Alting!« sagde skyggen. »For jeg så alt og jeg ved alt.«
»Hvorledes så der ud i de inderste sale?« spurgte den lærde mand.
»Var der som i den friske skov? Var der som i en hellig kirke! Var
salene som den stjerneklare himmel, når man står på de høje bjerge?«
»Alting var der!« sagde skyggen. »Jeg gik jo ikke ganske helt ind,
jeg blev i det forreste værelse i tusmørket, men der stod jeg særdeles
godt, jeg så alting og jeg ved alting! Jeg har været ved poesiens hof i
forgemakket.«