丹麦语安徒生童话之身影15

»Så var jeg i forgemakket!« sagde skyggen. »De har altid siddet og
set over til forgemakket. Der var slet intet lys, der var en slags tus-
mørke, men den ene dør stod åben lige for den anden i en lang række
stuer og sale; og der var lyst op, jeg var rent blevet slået ihjel aflys, var
jeg kommet helt ind til jomfruen; men jeg var besindig, jeg gav mig tid
og det skal man gøre!«
»Og hvad så du så?« spurgte den lærde mand.
»Jeg så alting, og jeg skal fortælle Dem det, men, - det er slet ingen
stolthed af mig, men - som fri og med de kundskaber jeg har, ikke at
tale om min gode stilling, mine fortræffelige omstændigheder, - så
ønsker jeg gerne at De ville sige De til mig!«