丹麦语安徒生童话之身影14

»Ved De, hvem der boede i genboens hus?« sagde skyggen. »Det
var den dejligste af alle, det var Poesien! Jeg var der i tre uger og det
er lige så virkende, som om man levede i tre tusinde år og læste alt
hvad der var digtet og skrevet, for det siger jeg og det er rigtigt. Jeg
har set alt og jeg ved alt!«
»Poesien!« råbte den lærde mand! »Ja, ja - hun er tit eremit i de
store byer! Poesien! Ja jeg har set hende et eneste kort øjeblik, men
søvnen sad mig i øjnene! Hun stod på altanen, og skinnede som nord-
lyset skinner! Fortæl, fortæl! Du var på altanen, du gik ind ad døren og
så -!«