»Men det gør jeg ikke!« sagde skyggen. »Jeg bliver fed, og det er
det man skal se at blive! Ja De forstår Dem ikke på verden. De bliver
dårlig ved det. De må rejse! Jeg gør en rejse til sommer; vil De med?
Jeg gad nok have en rejsekammerat! Vil De rejse med, som skygge!
Det skal være mig en stor fornøjelse at have Dem med, jeg betaler
rejsen!«
»Det går vel vidt!« sagde den lærde mand.
»Det er ligesom man tager det!« sagde skyggen. »De vil have grum-
me godt af at rejse! Vil De være min skygge, så skal De få alting frit på
rejsen!«