»De siger noget!« sagde skyggen, som jo nu var den egentlige herre.
»Det er meget ligefremt og velment sagt, jeg vil være lige så velme-
nende og ligefrem. De, som en lærd mand, ved vistnok hvor underlig
naturen er. Nogle mennnesker kunne ikke tåle at røre ved gråt papir, så
får de ondt; andre går det gennem alle lemmer, når man lader et søm
gnide mod en glasrude; jeg har ligesådan en følelse ved at høre Dem
sige du til mig, jeg føler mig ligesom trykket til jorden i min første stil-
ling hos Dem. De ser at det er en følelse, det er ikke stolthed; jeg kan
ikke lade Dem sige du til mig, men jeg skal gerne sige du til Dem, så er
det halve gjort!«
Og så sagde skyggen du til sin forrige herre.