丹麦语安徒生童话之身影23

Og så rejste de; skyggen var da herre og herren var da skygge; de
kørte med hinanden, de red og gik sammen. Side ved side, forud og
bagefter, således som solen stod; skyggen vidste altid at holde sig på
herrepladsen; og det tænkte den lærde mand nu ikke sådan over; han
var et meget godt hjerte, og særdeles mild og venlig, og da sagde han
en dag til skyggen: »Da vi nu således er blevet rejsekammerater, som
vi er det, og vi tillige er vokset op fra barndommen sammen, skulle vi
så ikke drikke dus, det er dog mere fortroligt!«