丹麦语安徒生童话之身影26

Nysgerrig var hun blevet; og så gav hun sig straks på spadsereturen
i tale med den fremmede herre. Som en kongedatter behøvede hun
ikke at gøre mange omstændigheder, og så sagde hun: »Deres sygdom
er, at De ikke kan kaste skygge.«
»Deres kongelige Højhed må være betydelig i bedring!« sagde
skyggen. »Jeg ved, Deres onde er, at De ser alt for godt, men det har
tabt sig, De er helbredt, jeg har just en ganske usædvanlig skygge! Ser
De ikke den person, som altid går med mig! Andre mennesker har en
almindelig skygge, men jeg holder ikke af det almindelige. Man giver
sin tjener finere klæde i liberiet end man selv bruger, og således har jeg
ladet min skygge pudse op til menneske! Ja, De ser, at jeg endogså har
givet ham en skygge. Det er meget kostbart, men jeg holder af at have
noget for mig selv!« -