丹麦语安徒生童话之一滴水2

 Nu sidder han en dag og holder sit forstørrelsesglas for øjet og ser på
en vanddråbe, der var taget ude fra en pyt vand i grøften. Nej hvor det
kriblede og krablede der! Alle de tusinde smådyr hoppede og sprang,
trak i hverandre og åd af hverandre.
»Ja, men det er jo afskyeligt!« sagde gamle Krible-Krable. »Kan
man ikke få dem til at leve i fred og ro, og hver passe sit!« Og han
tænkte og tænkte, men det ville ikke gå og så måtte han trolde. »Jeg
må give dem kulør, at de kan blive tydelige!« sagde han, og så hældte
han ligesom en lille dråbe rød vin i vanddråben, men det var hekse- blod, den allerfineste slags til to skilling; og så blev alle de underlige
dyr rosenrøde over hele kroppen, det så ud som en hel by af nøgne
vildmænd.