»Hvad har du der?« spurgte en anden gammel trold, som ikke
havde navn og det var just det fine ved ham.
»Ja kan du gætte, hvad det er,« sagde Krible-Krable. »Så skal jeg
forære dig det; men det er ikke let at finde ud af, når man ikke ved
det!«
Og trolden, som intet navn havde, så igennem forstørrelsesglasset.
Det så virkelig ud som en hel by, hvor alle mennesker løb om uden
klæder; det var gyseligt, men endnu mere gyseligt at se hvor den ene
puffede og stødte den anden, hvor de nippedes og nappedes, bed hin-
anden og trak hinanden frem. Hvad der var nederst skulle øverst og
hvad der var øverst skulle nederst! »Se! Se! Hans ben er længere end
mit! Baf! Væk med det! Der er én som har en lille knop bag øret, en
lille uskyldig knop, men den piner ham, og så skal den pine mere!« Og
de hakkede i den, og de trak i ham og de åd ham for den lille knops
skyld. Der sad én så stille som en lille jomfru, og ønskede alene fred og
rolighed, men så skulle jomfruen frem, og de trak i hende og de sled
i hende og de åd hende!