丹麦语安徒生童话之一个故事10

 Den havde jeg ikke
tænkt på. Man kunne høre den hyle - og dette hyl hører jeg altid
endnu, når jeg vil sove, og falder jeg i søvn, så kommer også hunden,
så stor og lodden; han lægger sig på mig, hyler, trykker mig, kvæler
mig. - Så hør dog hvad jeg fortæller, snue kan du, snue den hele nat,
og jeg ikke et kort kvarter.« Og blodet skinnede den hidsige frem i
øjnene, han kastede sig over kammeraten, og slog ham med knyttet
hånd i ansigtet.
»Vrede Mads er blevet gal igen!« hed det rundt om, og de andre
kæltringe greb fat i ham, brødes med ham, krumbøjede ham, så hove-
det sad ned imellem benene, der bandt de det fast, blodet var ved at
springe ham ud af øjne og alle porer.