丹麦语安徒生童话之一个故事11

 »I dræber ham,« råbte præsten. »Den ulykkelige!« Og idet han
forhindrende udstrakte hånden over synderen, ham, som alt her led for hårdt, vekslede scenen om; de fløj gennem rige sale og gennem
fattige stuer, vellyst, misundelse, alle dødssynder skred dem forbi, en
dommens engel læste deres synd, deres forsvar, det var vel ringe for
Gud, men Gud læser hjerterne, han kender alt til hobe, det onde, der
kommer indefra og udefra, han, nåden, alkærligheden. Præstens hånd
skælvede, han vovede ikke at udstrække den, at rive hår af synderens
hoved. Og tårerne strømmede fra hans øjne, som nådens og kærlig-
hedens vande, der slukkede helvedes evige ild.