丹麦语安徒生童话之一个故事12

 Da galede hanen.
»Forbarmende Gud! Du vil give hende den ro i graven, som jeg
ikke har kunnet indløse.«
»Den har jeg nu,« sagde den døde. »Det var dit hårde ord, din
mørke mennesketro om Gud og hans skabninger, der drev mig til
dig! Kend menneskene, i selve de onde er der en del af Gud, en del,
der vil sejre og slukke helvedes ild.«
Og et kys blev trykket på præstens mund, det lyste omkring ham;
Guds klare sol skinnede ind i kamret, hvor hans hustru, levende, mild
og kærlig, vakte ham af en drøm, sendt fra Gud.