丹麦语安徒生童话之区别1

 Det var i maj måned, vinden blæste endnu koldt; men foråret var der,
sagde buske og træer, mark og enge; det myldrede med blomster og
det lige op i det levende gærde, og just der talte foråret selv sin sag, det
talte fra et lille æbletræ, der var én eneste gren, så frisk, så blom-
strende, overdænget med de fine rosenrøde knopper, som var lige ved
at åbne sig; den vidste nok selv, hvor køn den var, for det ligger i bladet
som i blodet, og derfor blev den heller ikke overrasket ved at herskabs-
vognen holdt på vejen foran den, og den unge grevinde sagde, at den
æblegren var det yndigste, man kunne se, den var foråret selv i sin
dejligste åbenbarelse. Og grenen blev brækket af, og hun holdt den i
sin fine hånd og skyggede over den med sin silkeparasol, - og så kørte
de til slottet, hvor der var høje sale og pyntelige stuer; klare hvide
gardiner flagrede ved de åbne vinduer og dejlige blomster stod i skin-
nende, gennemsigtige vaser, og i en af disse, den var som skåret ud af
nyfalden sne, blev æblegrenen sat mellem friske, lyse bøgegrene; det
var en lyst at se den!