丹麦语安徒生童话之区别2

 Og så blev grenen stolt, og det var jo ganske menneskeligt!
Der kom mange slags folk gennem stuerne og eftersom de gjaldt
for, turde de sige deres beundring, og nogle sagde slet ingenting, og nogle sagde alt for meget, og æblegrenen forstod, at der var forskel
mellem menneskene ligesom imellem væksterne. »Somme er til stads,
og somme er til næring, der er også dem, som kunne ganske undvæ-
res!« mente æblegrenen, og da den just var sat ved det åbne vindue,
hvorfra den kunne se både ned i haven og ud på marken, så havde den
blomster og vækster nok til at betragte og tænke over! Der stod rige og
fattige, nogle alt for fattige.