Og de våde tåger kom, den isnende blæst og de mørke, længste
nætter. Årets drot stod med snehvidt hår, men han vidste det ikke selv,
han troede at det var snefuggene, som faldt fra skyen; et tyndt snelag
lå hen over den grønne mark.
Og kirkeklokkerne ringede til juletid.
»Fødselsklokkerne ringer!« sagde årets drot. »Snart fødes det nye
herskerpar; og jeg får hvile, som hun! Hvile i den blinkende stjerne!«
Og i den friske grønne granskov, hvor sneen lå, stod juleengelen og
indviede de unge træer, der skulle til dens fest.