丹麦语安徒生童话之好心境1

 Efter min fader har jeg fået den bedste arvepart, jeg har fået et godt
humør. Og hvem var min fader? Ja, det kommer nu ikke humøret ved!
Han var livlig og trivelig, fed og rund, hans ydre og indre ganske i strid
med hans embede. Og hvad var hans embede, hans stilling i samfun-
det? Ja, skulle det skrives ned og trykkes lige i begyndelsen af en bog,
så er det rimeligt at flere, når de læste det, lagde bogen til side og
sagde, det ser mig så uhyggeligt ud, jeg skal ikke have af den slags. Og
dog var min fader hverken rakker eller skarpretter, tværtimod, hans
embede bragte ham tit i spidsen for stadens allerhæderligste mænd, og
han var der ganske i sin ret, ganske på sin plads; han måtte være
forrest, foran bispen, foran prinser af blodet - og han var forrest - han
var ligvognskusk!