Nu er vi på kirkegården.
Her, bag det hvidmalede pindegitter, hvor der indenfor engang stod
et rosentræ, - nu er det borte, men en smule eviggrønt fra naboens
grav strækker sin grønne finger derind, for dog at gøre lidt stads, -
hviler en meget ulykkelig mand, og dog, da han levede, stod han sig
godt, som man siger, havde sit gode udkomme, og lidt til, men han tog
sig verden for nær, det vil sige kunsten. Sad han en aften i teatret for
at nyde med sin hele sjæl, så var han rent fra det, når bare maskinme-
steren satte for stærkt et lys i hver kæbe på månen, eller luftsoffitten
hang foran kulissen hvor den skulle hænge bagved, eller der kom et
palmetræ på Amager, kaktus i Tyrol og bøgetræer højt oppe i Norge!