Kan det ikke være lige ét og det samme, hvem tænker over sligt! Det
er jo komedie, og den skal man fornøje sig over. - Så klappede publi-
kum for meget, så klappede det for lidt. »Det er vådt brænde,« sagde
han, »det vil ikke fænge i aften!« Og så vendte han sig om for at se,
hvad det var for folk, og så så han at de lo galt, lo på steder hvor de ikke
skulle le, og det ærgrede han sig over og led ved og var et ulykkeligt
menneske, og nu er han i graven.
Her hviler en meget lykkelig mand, det vil sige, en meget fornem
mand af høj byrd, og det var hans lykke, thi ellers var der aldrig
blevet noget af ham, men alt er nu så viseligt indrettet i naturen, at
det er en fornøjelse at tænke derpå.