Den store Goethe slutter sin »Faust« med, at den »kan fortsættes«,
det kan også vor vandring herud på kirkegården; her kommer jeg tit!
Gør en eller anden af mine venner eller ikke-venner mig det for bro-
get, så går jeg herud, opsøger en grønsværsplads og indvier den til
ham eller hende, hvem jeg vil have begravet, og så begraver jeg dem
straks, så ligger de der døde og magtesløse, indtil de som nye og bedre
mennesker vender tilbage. Deres liv og levned, set fra min side, skriver
jeg ind i min gravbog, og således skulle alle mennesker bære sig ad,
ikke ærgre sig, når nogen gør dem det for galt, men straks begrave
dem, holde på sit gode humør og på Adresseavisen, dette affolket selv
skrevne blad, tit med påholdt pen.
Kommer den tid, at jeg selv med min livshistorie skal indbindes i
graven, så sæt som indskrift:
»Et godt humør!«
Det er min historie.