Her hviler en jomfru af en anden slags! Når hjertets kanariefugl
begynder at skrige op, så putter fornuften fingrene i ørerne. Skønjom-
fru stod i ægtestands glorie -! Det er en hverdagshistorie - men det er
pænt sagt. Lad de døde hvile!
Her hviler en enkefrue, der havde svanesang i munden, og ugle-
galde i hjertet. Hun gik om i familier på rov efter næstens mangler,
ligesom i gamle dage »Politivennen« gik om for at finde et rende-
stensbræt, som ikke var der.
Her er en familiebegravelse; hvert led af den slægt holdt sådan
sammen i troen, at om hele verden og avisen sagde: »Således er det!«
Og da den lille søn kom fra skolen og sagde: »Jeg har hørt det på den
måde!« Så var hans måde den eneste rigtige, for han var af familien.
Og vist er det, at traf det sig så, at familiens gårdhane galede ved
midnat, så var det morgen, om endogså vægteren og alle byens ure
sagde, det er midnat.