丹麦语安徒生童话之好心境8

 Jeg kan nu tænke, at han ikke engang har ro i sin grav for det
gode indfald, thi sæt, at det var et indfald, der måtte siges til frokost,
når det skulle gøre virkning, og at han som død kun kan, efter almin-
delig mening, komme frem ved midnat, så passer ikke indfaldet til
tiden, ingen ler og han kan gå i graven igen med sit gode indfald. Det
er en sørgelig grav.
Her hviler en meget gerrig madame; mens hun levede, stod hun op
om natten og mjavede, for at naboerne skulle tro at hun holdt kat; så
gerrig var hun!
Her hviler en frøken af god familie! Altid i selskab skulle hun lade
sin sangstemme høre, og så sang hun med: »Mi manca la voce!« Det var
den eneste sandhed i hendes liv!