Hun hørte på os, hun tog pennen, standsede, og bad os om at
gentage udskriften, men langsomt. Vi gjorde det, og hun skrev; men
midt i »generalkrigs« blev hun stående, sukkede og sagde: »Jeg er kun
et fruentimmer!« Moppen havde hun sat på gulvet, mens hun skrev,
og han knurrede; han var jo også taget med for sin fornøjelse og
sundheds skyld, og så skal man ikke sættes på gulvet. Braknæse og
flæske ry g var hans udvortes.