丹麦语安徒生童话之伤心事3

 »Han bider ikke!« sagde madamen, »han har ingen tænder. Han er
ligesom lem af familien, trofast og arrig, men dette er han tirret til af
mine børnebørn; de leger bryllup, og så vil de have ham til at være
brudepige, og det anstrenger ham, det gamle skind!«
Og hun afleverede sine papirer og tog moppen på armen. Det er
første del - som nok kunne undværes!
»Moppen døde!« Det er anden del.
»Moppen døde!« Det er anden del.
Det var en uges tid efter; vi kom til købstaden og tog ind på
gæstgiverstedet. Vore vinduer vendte ud til gården, der ved et planke-
værk var delt i to dele; i den ene her hang skind og huder, rå og
barkede; her stod alle materialer til et garveri, og det var enkens. -
Moppen var død i denne morgen og begravet her i gården; enkens
børnebørn, det vil sige garverenkens, for Moppen havde ikke været
gift, klappede graven til, og det var en dejlig grav, det måtte være en
fornøjelse at ligge der.