丹麦语安徒生童话之各得其所1

 Det er over hundrede år siden!
Der lå bag skoven ved den store indsø en gammel herregård, og
rundt om den var der dybe grave, hvori voksede dunhammere, siv og
rør. Tæt ved broen til indkørselsporten stod et gammelt piletræ, der
hældede sig ud over rørene.
Omme fra hulvejen lød horn og hestetrampen, og derfor skyndte
den lille gåsepige sig med at få gæssene til side fra broen, før jagtsel-
skabet kom galopperende; det kom i en sådan fart, at hun gesvindt
måtte springe op på en af de høje sten ved broen, for ikke at blive redet
over ende. Halv barn var hun endnu, fin og spinkel, men med et
velsignet udtryk i sit ansigt og to rare, klare øjne; men det så herre-
manden ikke på; i den flyvende fart han kom, vendte han pisken i sin
hånd, og af rå lystighed stødte han hende med skaftet lige for brystet:
så hun gik bag over.