丹麦语安徒生童话之各得其所5

 Og der gik dage og der gik uger, og det viste sig, at den afbrækkede
pilegren, som hosekræmmeren havde stukket ned ved vandgraven,
holdt sig stadig frisk og grøn, ja at den skød endogså nye skud; den lille
gåsepige så, at den måtte have fæstet rod, og hun glædede sig så inder-
ligt derover, det var hendes træ, syntes hun.
Ja, med det gik det fremad, men med alt andet på gården gik det
svært tilbage ved svir og ved spil; det er to triller, som ikke er gode at
stå på.
Der var ikke gået seks år, så vandrede herremanden med pose og
stav, som fattig mand, fra gården og den blev købt af en rig hosekræm-
mer, og det var just ham, som havde været til spot og grin og var budt
øl i en strømpe; men ærlighed og driftighed, de giver god medbør, og
nu var hosekræmmeren herre på gården; men fra den stund kom der
aldrig kortenspil der; »det er en slem læsning,« sagde han, »den kom-
mer derfra, at da fanden første gang så Bibelen, ville han vrænge en
efter, der skulle være ligesådan, og så opfandt han kortenspillet!«