Den nye herremand tog sig en frue, og hvem var hun, det var den
lille gåsepige, som altid havde været skikkelig, from og god; og i de nye
klæder så hun ud så fin og køn, som var hun født en fornem jomfru.
Hvorledes gik det til? Ja, det er for lang en historie i vor travle tid, men
det gik til, og det vigtigste kommer bagefter.
Velsignet og godt var der på den gamle gård, moder stod selv for det
indvendige og fader for det udvendige; det var ligesom velsignelsen
vældede frem, og hvor velstand er, der kommer velstand til huse. Den
gamle gård blev pudset og malet, gravene rensede og frugttræer plan-
tede; venligt og godt så der ud og stuegulvet var blankt som et spæk-
kebræt.